Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2010

Bilag C. Statistik

 

Bilag C. Statistik - indledning 

 

Her i bilag C behandles spørgsmålene:

Hvad gjorde ombudsmanden ved de sager der blev afsluttet i 2010?

Hvad handlede de om?

Hvilke myndigheder var berørt?

Vi håber med denne opbygning at gøre den statistiske redegørelse mere klar, men tallene og de underliggende forhold der redegøres for, er i hovedsagen uændrede i forhold til de tidligere beretninger fra embedet. Der er med andre ord ikke tale om at redegørelsens fokus eller substans er ændret – det er basalt set de samme oplysninger som videregives. Der forekommer dog visse justeringer i forhold til tidligere: For eksempel er de tidligere tabel 2, tabel 4 og figur 7 ikke længere med. Det samme gælder de tidligere afsnit om hvert enkelt ministerområde (se for eksempel Folketingets Ombudsmands beretning for 2009.

Statistikbilaget her indeholder på visse punkter mere detaljerede oplysninger, navnlig en samlet og mere detaljeret udgave af tabel 1 og 3 end det tilsvarende bilag i den trykte beretning.

Ombudsmandens statistik skal afspejle nogle væsentlige karakteristika ved de sager der behandles, men skal også sige noget om udnyttelsen af de resurser der findes i huset. Fremstillingen er bygget op om nogle gennemgående skillelinjer. Først og fremmest indeholder statistikken og direktørens redegørelse oplysninger om nye sager ved embedet og sager som huset har behandlet. Redegørelsen for de afsluttede sager vedrører sagerne der blev afsluttet i 2010 – uanset hvornår sagerne blev oprettet – mens redegørelsen for de nye sager handler om sager som blev oprettet i 2010 – uanset om sagerne blev afsluttet i 2010 eller først senere. De to tal er derfor ikke nødvendigvis sammenfaldende.

Desuden skelnes der mellem forskellige typer af sager: klagesager, inspektionssager og sager som ombudsmanden rejser på eget initiativ (egen drift- sager), sager hvor klageren eller andre ønsker indsigt, sager i forbindelse med internationalt samarbejde mv. De forskellige sagstyper indgår i forskelligt omfang i statistikken. Redegørelsen for de afsluttede sager og oplysningerne i direktørens artikel om antallet af nye sager angår imidlertid kun de 3 første typer af sager.

Endelig skelnes der mellem sager hvor ombudsmanden forholder sig til det eller de rejste problemer i sagen – en såkaldt realitetsbehandling – og sager der afvises af forskellige grunde.

Realitetsbehandling finder i udgangspunktet sted på grundlag af en høring hvor myndighederne får lejlighed til at udtale sig over for ombudsmanden om klagens indhold, men ombudsmanden kan også i særlig klare tilfælde hvor der ikke udtales kritik eller gives henstilling, vælge at tage stilling til klagen uden forudgående høring.

Visse sager skal afvises – for tiden eller endeligt.

Ombudsmanden må for eksempel ikke behandle klager over forhold der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, før den anden forvaltningsmyndighed har truffet afgørelse (ombudsmandslovens § 14). Klager der kommer til ombudsmanden før eventuelle klagemuligheder er udtømt, kan derfor ikke behandles og skal afvises – i hvert fald for tiden indtil en klageinstans eventuelt har behandlet klagen.

Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 2, omfatter ombudsmandens virksomhed ikke domstolene. Derfor skal for eksempel klager over domstolene afvises, og her er afvisningen endelig.

Som omtalt i sidste års beretning har vi fra og med i år ændret strukturen i den statistiske redegørelse. Hensigten er at samle de forskellige tal og oplysninger under overskuelige temaer: Hvor mange sager oprettede embedet? Hvor mange sager afsluttede ombudsmanden? Hvor lang tid tog det at behandle sagerne? Disse temaer er skilt ud til særskilt behandling i direktørens artikel.