Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2010

Ilddåb for ny enhed under klimatopmøde

Erik Dorph Sørensen 

Ilddåb for ny enhed under klimatopmøde

Af Erik Dorph Sørensen
Kontorchef, Almen Afdeling  

I dagene 7.-18. december 2009 afholdt FN klimatopmøde (COP15) i København. En lang række demonstrationer var anmeldt og godkendt af politiet. Nogle organisationer havde varslet at de måske ville benytte sig af ulovlige metoder ved demonstrationerne. Politiet havde på sin side sagt at det havde forberedt sig grundigt, og havde bl.a. oprettet midlertidige venterum – de såkaldte klimabure – på Retortvej i Valby. Endvidere havde Folketinget før konferencen ændret politilovens bestemmelser om præventive anholdelser så demonstranter nu kunne tilbageholdes i op til 12 timer, hvor grænsen tidligere var 6 timer.

Lørdag den 12. december 2009 løb den største demonstration af stablen med deltagelse af knap 100.000 mennesker. Det var en kold dag med temperaturer omkring frysepunktet. En gruppe på muligvis op til 300 personer begyndte at lave hærværk, slå butiksruder i stykker og affyre fyrværkeri. I deres forsøg på at undslippe politiet blandede de sig med den bageste del af den store demonstration. Kl. 15.26 tilbageholdt politiet lidt over 900 personer på Amagerbrogade. De tilbageholdte fik plastichåndjern på med armene på ryggen og blev anbragt tæt siddende i lange rækker på asfalten.

Fra Amagerbrogade skulle de tilbageholdte overføres med busser til klimaburene på Retortvej. Der var imidlertid ikke nok busser til at transportere alle til Valby. De sidste tilbageholdte blev først transporteret væk kl. 20.00 – efter ca. 4½ time på Amagerbrogade.

I løbet af de 4½ time fik mange ikke adgang til et toilet, men måtte blive siddende på asfalten. Der var ikke vand eller mad til de tilbageholdte og til trods for kulden heller ikke siddeunderlag. Enkelte personer fik dog vand af de politifolk der var på Amagerbrogade, og enkelte kom på toilettet i nærliggende pizzeriaer og lignende.

Der var ingen læger til stede, men ved 18-tiden – 2½ time efter de første tilbageholdelser – rekvirerede politiet læge og ambulance til en person der havde fået kramper. Personen blev løsladt efter behandlingen. Lægen påpegede over for politiet at det var for koldt at sidde på jorden, og at de tilbageholdte skulle væk fra jorden. Herefter gik politiet ture med nogle af de tilbageholdte.

De tilbageholdte fik først mulighed for at kontakte pårørende eller en advokat efter at de var kommet frem til klimaburene på Retortvej.

I løbet af de 4½ time på Amagerbrogade foretog politiet ikke registreringer eller afhøringer. Politiet lod dog i løbet af kort tid 200-300 personer gå da de åbenlyst ikke tilhørte den gruppe som politiet ønskede at tilbageholde.

Politiets aktion fik stor medieomtale – også internationalt. Folketingets Ombudsmand modtog i dagene efter en række klager fra borgere der var utilfredse med politiets fremgangsmåde. Ombudsmandens nye OPCAT-enhed valgte derfor at undersøge politiets generelle behandling af de tilbageholdte.


OPCAT – DEN NYE INSPEKTIONSENHED

Som noget nyt udfører ombudsmanden nu såkaldte OPCAT-inspektioner og -undersøgelser som bygger på et rent menneskeretligt grundlag. I modsætning til ombudsmandens almindelige inspektioner trækker OPCAT-enheden på lægefaglig ekspertise hos Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og henter ekspertviden om menneskerettigheder hos Institut for Menneskerettigheder (IMR). OPCAT-inspektionerne kan i modsætning til de almindelige inspektioner også foretages på private steder hvor folk kan være frihedsberøvede, f.eks. sociale bosteder. Inspektionerne og undersøgelserne skal have et fremadrettet sigte og resultere i anbefalinger til myndighederne om forbedringer. Ombudsmandsloven blev i sommeren 2009 ændret bl.a. med henblik på at give ombudsmanden de nødvendige kompetencer som OPCAT-myndighed.

OPCAT-inspektioner udføres af en særlig enhed hos ombudsmanden som består af 3 jurister og 1 kontormedarbejder, eller i alt 2½ årsværk. Enheden blev etableret i 2008 for at sikre at Danmark overholder FN’s såkaldte OPCATprotokol (Optional Protocol to the Convention against Torture), der blev ratificeret af Folketinget i 2004. OPCAT-protokollen pålægger de deltagende stater at etablere et system med regelmæssige besøg af uafhængige instanser på steder hvor folk er eller kan blive berøvet deres frihed. Formålet er at forebygge tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Hver af de deltagende stater er forpligtet til at etablere en eller flere nationale myndigheder til forebyggelse af tortur mv.

OPCAT-enheden har i samarbejde med RCT og IMR gennemført 9 inspektioner i 2009 og 20 inspektioner i 2010. Inspektionerne er blevet foretaget i detentioner, arresthuse, fængsler, lukkede psykiatriske afdelinger, bosteder for psykisk udviklingshæmmede og en enkelt af Kriminalforsorgens pensioner. Inspektionerne har været målrettet mod 4 områder: forholdet mellem indsatte/ indlagte/beboere og ansatte, brugen af isolation, lægefaglige forhold og omfanget af magtanvendelse. I 2011 regner OPCAT-enheden med at gennemføre 40 inspektioner.

Det stod hurtigt klart at en undersøgelse af forholdene den 12. december 2009 var mere oplagt for OPCAT-enheden end for ombudsmandens afdeling for almindelige inspektioner. Det skyldtes bl.a. at flere hundrede af de tilbageholdte med det samme havde tilkendegivet at de ville have domstolene til at vurdere lovligheden af politiets tilbageholdelse af dem. Ombudsmanden går traditionelt ikke ind i sager hvor der er en særlig adgang til domstolsprøvelse, men med OPCAT-mandatet er der lagt op til at vurdere forholdene fremadrettet og komme med anbefalinger til myndighederne om mulige forbedringer uden hensyntagen til hvad domstolene i øvrigt måtte mene om lovligheden. Uanset om tilbageholdelserne var lovlige, skal politiet respektere menneskerettighederne ved tilbageholdelser.

Oplysninger i pressen og i henvendelserne fra borgerne om begivenhederne tydede desuden på at den behandling visse borgere havde været udsat for, kunne være sundhedsskadelig. Det talte for at der kunne være behov for at inddrage lægelig fagkundskab i undersøgelsen.


OPCAT-UNDERSØGELSEN

Tirsdag den 15. december 2009, 3 dage efter den store demonstration, skrev OPCAT-enheden til Københavns Politi for at få besvaret en række spørgsmål om klimaburene på Retortvej.

Samme dag ved 14.30-tiden tog OPCAT-enheden sammen med en læge fra RCT på uanmeldt inspektion af klimaburene, som var opstillet i en nedlagt produktionshal på Retortvej i Valby. Der var ingen personer i burene under inspektionen. 12 af burene havde plads til 8 personer, og de resterende 25 bure havde plads til 10 personer. Der var plads til at alle kunne ligge ned. Der var 18 toiletter, og ifølge politiet kom alle der havde behov for det, på toilettet inden for rimelig tid. Om muligheden for at komme på toilettet for de lidt over 900 tilbageholdte den 12. december 2009 oplyste politiet følgende: ”I hvert fald gik det ikke galt for nogen, og ingen havde ventet mere end en time”. I produktionshallen var der mange paller med vand i plasticflasker og store mængder måtter og tæpper. Hallen var i øvrigt meget godt opvarmet. Den 12. december 2009 havde alle ifølge politiet fået udleveret vand i plasticflasker efter ønske og en kyllingesandwich. Politiet havde udleveret sidde/liggemåtter til alle der ønskede det. Ud over burene og toiletterne var der en indskrivningsafdeling med ca. 10 skranker. Her fik alle udleveret en vejledning om deres rettigheder inden de blev lukket ind i burene. Vejledningen var på 5 forskellige sprog. Ved indskrivningen kunne alle få lov til at ringe til pårørende eller en advokat – enten fra deres egen telefon eller fra politiets. I produktionshallen var der også en separat, afskærmet sygeafdeling, som var lægebemandet den 12. december 2009 og i øvrigt efter behov. Denne dag havde politiet desuden sørget for at Den Sociale Døgnvagt var til stede for at tage sig af eventuelle børn.

De lidt over 900 personer der den 12. december 2009 blev kørt fra Amagerbrogade til klimaburene, kunne ikke være i burene, som kun havde plads til ca. 350 personer. Ifølge politiet blev ca. 600 personer registreret siddende i busserne og herefter løsladt uden at have været indsat i burene. Løsladelserne skete løbende, og de løsladte blev kørt til nærliggende S-togs-stationer.

I sit svar på OPCAT-enhedens skriftlige spørgsmål om venterummene bekræftede politiet efterfølgende det som var kommet frem under inspektionen. Politiet gav endvidere OPCAT-enheden en lang række oplysninger der skulle bruges til at undersøge politiets håndtering af de tilbageholdte.

Fredag den 18. december 2009 bad OPCAT-enheden Københavns Politi om at besvare en række spørgsmål om politiets håndtering af de frihedsberøvede i forbindelse med demonstrationerne under klimatopmødet, især den største demonstration på Amagerbrogade.

Politiet bekræftede i svaret bl.a. at 600-700 personer havde måttet vente mere end en time på Amagerbrogade, at politiet ikke havde sørget for vand, mad eller siddeunderlag, og at politiet først da en person fik kramper – efter ca. 2½ time siddende på Amagerbrogade – rekvirerede læge og ambulance til den tilbageholdte. Desuden bekræftede politiet at det var korrekt at de tilbageholdte – bortset fra nogle få undtagelser – ikke havde kunnet få adgang til et toilet.

Politiets oplysninger blev inddraget i undersøgelsen sammen med den samlede redegørelse som Rigspolitiet i februar 2010 afgav til Folketingets Retsudvalg.


NYE RETNINGSLINJER FOR POLITIET

I juli 2010 var OPCAT-enhedens redegørelse færdig. Det blev konstateret at der i klimaburene var tilpas med varme, vand efter behov, mulighed for at komme på toilettet inden for rimelig tid, adgang til telefonisk kontakt med omverdenen og mad ved længere ventetid i burene. Endvidere var klimaburene så store at alle kunne ligge ned på de udleverede måtter, og de tilbageholdte var blevet oplyst skriftligt om deres rettigheder. Konklusionen var derfor at hverken forholdene i politiets klimabure eller politiets procedurer i burene var krænkende i forhold til de basale menneskerettigheder – så længe burene kun blev brugt til ophold af kortere varighed.

På baggrund af OPCAT-enhedens inspektion ændrede politiet dog procedurerne vedrørende lægebetjening så det fremover i forbindelse med tilbageholdelser bliver sikret – allerede ved registreringen – at de tilbageholdte som lider af en kronisk sygdom, har adgang til deres medicin.

Politiets tilbageholdelse af de mange personer på Amagerbrogade var derimod ikke acceptabel. OPCAT-enheden anbefalede på flere punkter at politiet ved lignende aktioner fremover skulle gå anderledes til værks end under COP15- demonstrationerne. OPCAT-enhedens fremadrettede forslag var:

  • at tilbageholdte personer inden for rimelig tid kan få mulighed for at komme på toilettet
  • at det bliver fast praksis at medbringe vand og siddeunderlag ved aktioner hvor det kan blive aktuelt at foretage masseanholdelser
  • at der ved sådanne aktioner er sundhedsfaglig kompetence til stede så risikoen for at de anholdte/tilbageholdte lider helbredsmæssig overlast, bliver mindst mulig
  • at politiet ved sådanne aktioner foretager de fornødne afhøringer hurtigst muligt så tilbageholdelsen bliver kortest mulig.

Justitsministeriet svarede i slutningen af november 2010 at ministeriet kunne tilslutte sig alle OPCAT-enhedens anbefalinger, og at politiet ville indarbejde anbefalingerne i retningslinjerne for politiets indsats vedrørende store demonstrationer.

Københavns Byret afsagde den 16. december 2010 dom vedrørende 250 af de tilbageholdte personer. Retten fandt at frihedsberøvelsen ikke havde været lovlig, og at forholdene for 178 personers vedkommende havde været i modstrid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der forbyder tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Dommen er anket af anklagemyndigheden, og sagen er endnu ikke afgjort af landsretten.