Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2010

Detentioner i grønland - et langvarigt projekt

Lennart Frandsen 

Detentioner i grønland - et langvarigt projekt

Af Lennart Frandsen
Inspektionschef  

”Jeg går ud fra, at Justitsministeriet er enig i, at der ikke er nogen begrundelse for, at de forhold, der bydes befolkningen i Grønland på dette område, skal være ringere end de forhold, der bydes befolkningen i Danmark” (citat fra ombudsmandens brev af 23. oktober 1990 til Justitsministeriet; Folketingets Ombudsmands beretning for 1990, side 97).

Folketingets Ombudsmands virksomhed består navnlig i behandlingen af enkelte klagesager. Der rejses også sager på ombudsmandens eget initiativ (inklusive egen drift-projekter), og der foretages inspektioner. De fleste af disse sager angår typisk nogle specifikke forhold, og de afsluttes normalt inden for en overskuelig tidsramme. Det forekommer imidlertid også at Folketingets Ombudsmand først opnår tilfredsstillende resultater efter en længere årrække. Det kan ske når ombudsmanden beskæftiger sig med større sagskomplekser.

Et eksempel på et langvarigt sagsforløb er Folketingets Ombudsmands arbejde med politiet og kriminalforsorgen i Grønland. Problemerne har navnlig været knyttet til de grønlandske detentioner. Der er tale om et mere end 20 år langt arbejde fra ombudsmandens side.


FOLKETINGETS OMBUDSMAND OG GRØNLAND

Danmarks Riges Grundlov gælder i fuldt omfang for Grønland som en del af rigsfællesskabet. Det betyder at love der er vedtaget af Folketinget, umiddelbart også gælder for Grønland medmindre det modsatte er bestemt i loven. Loven om Folketingets Ombudsmand gælder således også for Grønland. Folketingets Ombudsmand antages dog ikke at have kompetence over for myndigheder under det grønlandske selvstyre (tidligere det grønlandske hjemmestyre).

Politiet og kriminalforsorgen i Grønland er ikke selvstyremyndigheder og er derfor fuldt ud omfattet af ombudsmandens kompetence.

Siden 1989 har Folketingets Ombudsmand beskæftiget sig forholdsvis intensivt med forholdene for indsatte i institutioner i Grønland. Det vil navnlig sige de 5 anstalter for domfældte i Vest- og Sydgrønland og de i alt 14 detentioner, der er spredt placeret i hele Grønland. Arbejdet har navnlig bestået i inspektioner af anstalterne og detentionerne – herunder de bygningsmæssige forhold – og undersøgelser af vilkårene for de indsatte og af det gældende regelsæt mv. Nogle af problemerne har sammenhæng med de særlige geografiske, klimatiske og samfundsmæssige forhold i dette kæmpestore arktiske land. Arbejdet er nu i det væsentlige nået til vejs ende.

Det har i tilknytning til inspektionerne i Grønland været naturligt for Folketingets Ombudsmand også at undersøge forholdene for de indsatte i Grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester og de grønlandske retspsykiatriske patienter på først Statshospitalet Oringe og senere Århus Universitetshospital, Risskov. Det er bl.a. sket ved en række inspektioner.

 

ET DØDSFALD I DETENTIIONEN I QEQERTARSUAQ (GODHAVN)

Skive Folkeblad skrev den 18. juli 1989 følgende om et dødsfald i detentionen i Qeqertarsuaq (Godhavn):

”Døde af varme i grønlandsk celle

Fængslerne bliver forhåbentlig bedre nu, siger Godthåbs politimester

En indsat døde i et grønlandsk fængsel – på grund af varme. Det afslørede overlæge (…) i går i TV-Avisen.
(…) fandt i sin egenskab af distriktscheflæge en mand død i en celle i Godhavn om morgenen den 1. juni. Manden var indsat på grund af husspektakler aftenen i forvejen og blev anbragt i en af arresthusets to meget små celler.
Obduktionen viste, at den indsatte var død af overophedning, hvilket bl.a. skyldes cellens ringe størrelse, men ikke mindst at termostaten ikke fungerede, og at ventilatoren var delvis overdækket. Da lægen fandt den døde, var manden dødsstiv og meget varm.

Undersøgelse

’Var der meget varmt i Godhavn på det tidspunkt?’
’De udendørs temperaturer kan på Grønland skifte temmelig meget og meget hurtigt,’ svarer politimesteren. ’Der var åbent for centralvarmen i fængslet, og dødsfaldet skyldes øjensynligt den svigtende termostat. Men det må en nærmere undersøgelse forsøge at opklare. Og det er op til de centrale myndigheder i København, hvad der skal foretages i den sag.’
’Du har formentlig besøgt mange grønlandske fængsler. Mener du, at deres standard er menneskeligt forsvarlig?’
’Jeg vil sige så meget, at jeg kunne ønske adskillige af fængslerne betydeligt bedre,’ svarer politimester (...). ’Og forhåbentlig giver dødsfaldet i cellen i Godhavn nu anledning til, at standarden forbedres.’”

Folketingets Ombudsmand iværksatte på baggrund af pressens omtale en egen drift-undersøgelse. Ombudsmanden anmodede i første omgang Justitsministeriet om underretning om resultatet af den undersøgelse som han gik ud fra at ministeriet ville iværksætte. Ret hurtigt udviklede sagen sig imidlertid til et omfattende sagskompleks med bl.a. 6 egentlige inspektionsrejser til Vest-, Sydog Østgrønland i perioden 1991 til nu.

Med baggrund i sagen om dødsfaldet i detentionen i Qeqertarsuaq havde Rigspolitiets særlige bygningssagkyndige allerede i september måned 1989 gennemgået 9 detentioner på vestkysten. 4 af detentionerne blev i rapporten betegnet som ”absolut utilfredsstillende”.

Forholdene i detentionen i Qeqertarsuaq, der bestod af 2 celler i kælderen under politistationen, blev betegnet som dårlige ”i alle henseender”. Af den minutiøse gennemgang fremgår det bl.a. at cellerne var ca. 3,35 m2 store og uden vinduer, luftindtag eller anden form for ventilation, at borede ventilationshuller i væggene ud til gangen var dækket til, og at cellerne blev opvarmet med pladeradiatorer under de fastboltede træbrikse. Der var endvidere kun et tørkloset og ingen bademulighed i detentionen.

Det materiale som Folketingets Ombudsmand modtog, viste at den celle som manden døde i, havde et rumindhold på 6,7 m3 – hvilket er langt mindre end halvdelen af det mindste rumindhold i detentioner i Danmark.

Folketingets Ombudsmand udtalte efter sin gennemgang af oplysningerne om de grønlandske detentioner bl.a. følgende:

”Det er uden videre klart, at forholdene i de grønlandske detentioner – med nogle få undtagelser – er så ringe, at det må betegnes som uforsvarligt. Det gælder i henseende til varetagelsen af de indsattes sikkerhed, hvorved også de særlige forhold vedrørende overvågning m.v. kommer i betragtning (…). Det gælder endvidere i henseende til kravet om, at lokalerne skal være tålelige at opholde sig i. Jeg tænker her på lokalernes størrelse, lys og frisk-lufttilførsel, sanitære forhold og lignende.

Det forhold, at der undertiden opholder sig flere indsatte i det samme lokale, og det forhold, at der kan være tale om længerevarende ophold for varetægtsfængslede, skærper naturligvis kravene til lokalernes standard.”1

Efter kortlægningen af standarden i detentionerne i Grønland blev der iværksat et omfattende byggeprogram. Bl.a. på grund af de klimatiske og geografiske forhold var der tale om en kompliceret og kostbar proces. Ombudsmanden fulgte processen, også for at sikre at alle 14 detentioner i nødvendigt omfang indgik i byggeprogrammet, der strakte sig over flere år.

Byggeprogrammet førte til at de tidligere meget kritisable forhold blev erstattet af detentioner af en standard som i det væsentlige svarer til detentionerne i Danmark.

Sideløbende med byggeprogrammet blev der foretaget inspektioner af anstalterne for domfældte i Grønland og de fleste af detentionerne. Ved inspektionerne blev der afdækket en lang række yderligere problemer, som alle løbende blev løst.

I stikordsform var der bl.a. tale om:

  • selvmordsrisiko på grund af indretningen af celler
  • alvorlige kuldeproblemer
  • krænkelse af tavshedspligt
  • manglende adgang til fri luft 
  • kritisable forhold for kvindelige indsatte
  • meget mangelfulde rapportudarbejdelser
  • placering af monitorer (knyttet til tv-overvågningen) på offentligt tilgængelige steder
  • utilstrækkelig afprøvning af brandalarm
  • placering af køkkenvask og køkkenbord i samme lokale som toilet
  • langvarige ophold i detentionsceller uden møbler, med tv-overvågning og fuld belysning 24 timer i døgnet (se nærmere nedenfor)
  • beskæftigelse i anstalterne
  • personalets private brug af tjenestebil og vaskemaskiner
  • anvendelse af sikringscelle i kælder som almindelig celle for 2 indsatte
  • anstaltsleders anvendelse af de indsattes fælleslokale som kontor og henvisning af de indsatte til lille kælderlokale
  • problemer med sikkerhedsforanstaltninger (tv-overvågning, tilkaldeapparat, røgalarm mv.).


LANGVARIGE OPHOLD I DETENTIONER

Et særligt – og meget alvorligt – problem har været langvarige anbringelser af indsatte i detentionerne, især i tiden efter de bygningsmæssige ændringer.

Detentionerne er (primært) beregnet til berusere. Ved inspektionerne blev det imidlertid konstateret at detentionerne også blev anvendt til bl.a. tilbageholdte (varetægtsarrestanter) og domfældte (afsonere) – og det ofte i meget lang tid. Det skete i celler der kun var ”møbleret” med en vinylbetrukket madras på gulvet, og hvor der var konstant tv-overvågning og lys tændt 24 timer i døgnet.

Disse forhold gav anledning til at Folketingets Ombudsmand henstillede til Justitsministeriet og Politimesteren i Grønland at detentionerne – når de undtagelsesvis blev anvendt til andre end berusere – kun blev anvendt til kortvarige anbringelser, uden konstant tv-overvågning og belysning. Folketingets Ombudsmand henstillede også at cellerne så blev forsynet med et (sparsomt) møblement. Dette har herefter i hovedtræk været den gældende ordning siden 2006.

Under et besøg i Anstalten for domfældte i Kangerlussuaq i august måned 2007 oplyste en indsat at han havde opholdt sig i ca. 11 uger i en detentionscelle i strid med ordningen. Folketingets Ombudsmand iværksatte en nærmere undersøgelse, og i sit afsluttende brev af 22. september 2008 til bl.a. Justitsministeriet udtalte ombudsmanden2:

”Ophold i umøbleret detentionscelle i i alt 74 døgn
A var tilbageholdt i detentionen i (…) i tiden fra den 23. maj 2007 til den 3. august 2007, dvs. i 74 døgn. Detentionsrummet var ifølge A’s oplysninger som jeg lægger til grund for min vurdering af sagen, i hele denne periode alene møbleret med en madras på gulvet.

Efter min opfattelse er dette forhold overordentligt kritisabelt. Jeg har ved min vurdering også lagt vægt på at der gennem en længere periode efter Folketingets Ombudsmands inspektioner i 2003 af et antal detentioner på Grønlands Vestkyst har været en meget omfattende brevveksling med Politimesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Justitsministeriet om spørgsmålet om møblering af detentionsceller, ligesom der også har været afholdt møder med Politimesteren i Grønland og repræsentanter for Direktoratet for Kriminalforsorgen og Justitsministeriet om spørgsmålet. (…)

Adgang til fri luft
...
Politiet i (…) har i brevet af 26. november 2007 oplyst at A i perioden på 74 døgn blev ’udluftet’ i 8 tilfælde. Hertil kommer at A i to tilfælde har været på indkøbstur og i 3 tilfælde været på tandlægebesøg.

Det kan (…) efter min opfattelse på det foreliggende grundlag med den fornødne sikkerhed lægges til grund at A i et meget stort antal af de dage han har opholdt sig i detentionen, ikke var i fri luft eller fik tilbud om at komme ud i fri luft.
Efter min opfattelse er det overordentligt beklageligt.

Konstant tv-overvågning og lys i 74 døgn i træk
...
Jeg må lægge til grund at A når han har opholdt sig i detentionscellen, i 74 døgn i træk konstant har været tv-overvåget. Det har så vidt jeg har forstået, også betydet at lyset i cellen har været tændt i alle døgnets 24 timer.

Når der var tale om en sådan ekstraordinært langvarig anbringelse, havde politimesteren haft mulighed for at bestemme at der ikke skulle ske tv-overvågning, og at lyset kunne slukkes om natten.”3


REGLER FOR ANBRINGELSE I DETENTIONER - ANDRE PROBLEMER

Politimesteren i Grønlands dagsbefaling for ”Frihedsberøvelse i arrester og detentioner m.v.” er nu – efter en langvarig brevveksling med bl.a. Folketingets Ombudsmand – med virkning fra den 1. marts 2011 ændret sådan at det sikres at der ikke længere opstår tilfælde af langvarige anbringelser i detentioner af ikke-berusere; og sådan at ikke-berusere ikke udsættes for konstant tv-overvågning og lys.

Sagskomplekset hos Folketingets Ombudsmand burde derfor kunne anses for afsluttet. Der er imidlertid fortsat nogle få problemer som Folketingets Ombudsmand har opmærksomheden henledt på, bl.a. følgende:

  • Venterkøen i Grønland (for at udstå straf i en af anstalterne for domfældte) er – fortsat – meget stor på trods af myndighedernes mange bestræbelser på at imødegå problemet.
  • Det har været nødvendigt for Folketingets Ombudsmand at sikre at indsatte i Grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester fortsat har mulighed for at overnatte i detentionerne i forbindelse med de årlige – meget betydningsfulde – besøgsrejser til Grønland.

Der afholdes halvårlige møder mellem Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Politimesteren i Grønland om bl.a. forholdene i detentionerne. Folketingets Ombudsmand følger fortsat situationen, bl.a. ved at modtage referat af møderne.

I forsommeren 2011 har Folketingets Ombudsmand foretaget opfølgende inspektioner af 2 anstalter for domfældte og af 3 detentioner og 1 pension på Grønlands vestkyst.

Ombudsmandens udtalelse fra 1990, jf. citatet som indleder denne artikel, har gennem alle årene været bærende for arbejdet med kriminalforsorgen i Grønland. Den daværende politimester i Grønlands ønske fra juli måned 1989 om at dødsfaldet i detentionen i Qeqertarsuaq ville give anledning til at standarden i navnlig detentionerne blev forbedret, må siges at være gået i opfyldelse.

 

 1 Folketingets Ombudsmands beretning for 1990, side 90-101

 2 Folketingets Ombudsmands beretning for 2008, side 720-721

 3 Folketingets Ombudsmand har i juni 2011 iværksat undersøgelse af et (muligvis lignende) tilfælde af langvarig anbringelse (mere end 3½ måned) i detentionen i Nuuk i 2008.